
Dancewalk - Goldies
Dancewalk er som navnet lyder en gåtur men med et udfordrende twist, så du kommer ned i kroppen og er nærværende blandt natur, dit yndlingsmusik og vidunderlige mennesker. S.U. knappen betyder Sign up fyi <3
Tid og sted
21. maj 2026, 18.00 – 19.30
Ved Damhussøen, Ålekistevej 4, 2720 København, Danmark
Om eventet
Kender du det, når du ser en person stå og danse for sig selv med det største smil og en utrolig løssluppenhed, og du tænker wow, gid jeg kunne det?
Så er det her din warm up til at give slip og lade svingende hofter, grin og voldsom god musik fylde dit hjerte og din energi.
Vi mødes ved Damhussøen kl. 17.30, hvor vi "går" en fælles tur rundt om hele søen, som er på godt og vel 4-5 km. OG ja, du læste rigtigt, de 10k steps bliver simpelthen erstattet med 10k dancing steps, og hvordan det ser ud er helt op til dig. Du kan knipse lidt, nynne med, gå som du plejer eller gå fuld on rogue med vejrmøller og ormen hele vejen rundt (imponerende).
Pointen er ikke, hvordan du gør det, men hvorfor du har lyst til gøre det her for dig selv.
Vi danser på slaget, så kom gerne 5-7 min før, hvor vi mødes ved det store kryds mellem Peter Bangs vej og Ålholmvej på Damhussø-siden.
Dancewalk liste
Lad gerne mobiltelefonen ligge derhjemme, så du er fuldt til stede
Tag et par mega behagelige gå(danse)sko og tøj på, og hvis du har lyst er fjerboa og gogo-boots også velkomne - igen, er det her for din skyld, så du skal føle dig 99% tilpas (den sidste 1% er et skub til at motivere dig til, at hvis du kan det her, så kan du ALT)
Tag en dunk vand eller noget andet dejligt at drikke med, og hvis du ligesom mig ikke kan være ude i naturen uden en lille snack, så medbring også gerne det - det eneste du skal huske er, at du selv skal bære rundt på det, og jo mere du vil give slip, jo mere kan vægten tynge dig, når du svinger rundt. Sikke en analogi, hva'
Hvis du undervejs tænker pyh, jeg kan ikke mere, så er der fuld respekt for, at du lige så stille går fra flokken, og vi andre går videre
Efter turen er der både plads til snak, hygge og high fives og til at gå hjem og fejre, at du gik udenfor din komfortzone, juhuu. Jeg faciliterer ikke noget efterfølgende, så her gør du, hvad du har lyst til
Du kan ikke gøre noget forkert uanset, om du kommer alene eller med andre, danser eller ej, er genert eller frembrusende. Du er dig, og det er mere end nok.
Dancewalk tema
Goldies, så glæd dig til "You are the dancing queeen", "I wanna dance with somebody, I wanna feel the heat with somebody" og de klassiske YMCA armbevægelser for at nævne et par stykker
Et permanent for evigt tema er "Grib øjeblikket" - vi for lidt i nuet, for lidt i vores eget liv, hvor vi i stedet bruger længere tid på at leve gennem andres liv eller oppe i hovedet, så derfor skal vi tilbage til vores egne sanser, vores egen krop, vores egen tilstedeværelse og være mere i nuet.
Jeg bringer musik og playliste og ligesom de herlige kinesiske tourguides, så er min lange pind med et flag på i stedet de kanone disko dasko numre, der kommer ud af højtaleren.
Og bare rolig, du kommer ikke til at være i fokus, fordi jeg sørger for at være den alle kigger på (jeps, det her bliver også en udfordring for mig) ved at tage lidt ekstra fun udklædning på. Livet er defineret ud fra de øjne, som ser og oplever det, så jeg hjælper dig gerne til at reminde dig om, at du er hovedrollen i dit liv - så hvorfor ikke gøre den her film ekstra tosset og opfyldt med magiske minder, så du ægte kan mærke dig selv igen.
Alle er velkomne (danish speaking people, english speaking people, unicorns and muggles, just everyone) og hvis nogle i løbet af turen bliver inspireret til at følge med, så fortæl dem endelig, at de hellere end gerne må joine.
Eventet er ongoing og jeg laver nye ruter med nye musiktemaer per gang, så hvis ikke du kan joine på denne dato, så venter der en anden god gang til at få logget de sjoveste 10k steps og point på modighedstavlen. Jeg glæder mig så meget!
Lad livet være din personlige catwalk.
Kram, fun og de største smil,
Astrid
