Vilkår for medlemskab på Astridcecilie
1. GENERELT
Nedenstående vilkår er gældende mellem den person («Medlemmet»), hvis navn er anført i aftalen («Medlemsaftalen»), og astridcecilie. Disse vilkår er en integreret del af Medlemsaftalen. Ud over Medlemsaftalen vil Medlemmet også være bundet af særlige vilkår, som til enhver tid måtte gælde for øvrige tjenester og tilbud. Disse vilkår er tilgængelige på vores website.
2. MEDLEMSKAB HOS ASTRIDCECILIE
2.1 Medlemskab af astridcecilie kan tegnes af myndige personer
2.2. Personer, som ikke er myndige, kan tegne et medlemskab hos astridcecilie, hvis deres værge indgår aftalen. Værgen vil være juridisk ansvarlig for medlemskabet og vil hæfte for alle betalinger, der er tilknyttet medlemskabet.
2.3. Medlemskabet gælder fra og med startdatoen, der er anført i Medlemsaftalen.
2.4. Der forekommer ingen bindingsperiode som standard, og medlemskabet er gældende den løbende måned.
2.5. Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages eller benyttes af andre end Medlemmet.
2.6. Opgradering af medlemskab: Medlemmet kan til enhver tid opgradere sit medlemskab for at få adgang til endnu flere koncepter og tillægstjenester. Opgraderinger træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
2.7. Nedgradering af medlemskab: Medlemmet kan til enhver tid nedgradere sit medlemskab for at reducere adgangen til koncepter og tillægstjenester. Nedgraderinger træder i kraft efter udløbet af den måned, hvor Medlemmet nedgraderede sit medlemskab.
3. BETALING AF MEDLEMSKAB
3.1. Ved brug af automatisk betalingstjeneste er Medlemmet selv ansvarlig for at indgå den nødvendige aftale med sin bank om automatisk hævning af det månedlige medlemskontingent til astridcecilie. Denne aftale kan Medlemmet selv starte via sin medlemsprofil på vores website eller kontakte mig på hejj@astridcecilie.com. Medlemmet skal til enhver tid sikre, at den angivne beløbsgrænse dækker fakturabeløbet, og sikre, at betaling sker inden forfald.
3.2. Hvis Medlemmet ikke foretager betaling inden forfald, uafhængigt af betalingsmetode, vil der blive udstedt inkassovarsel med en ny forfaldsdato. Ved forsinket betaling vil astridcecilie kunne kræve omkostninger og renter dækket i henhold til inkassoloven, renteloven og anden gældende lovgivning.
3.3. Hvis Medlemmet har misligholdt et betalingskrav og modtager betalingspåmindelse, inkassovarsel eller inkassokrav fra en ekstern inkassator, er det betalingsinformationen på fakturaen fra den eksterne inkassator, der skal benyttes ved betaling.
4. MEDLEMMETS ANSVAR
4.1 Medlemmet forpligter sig til at:
4.1.1. Informere astridcecilie ved ændring af kontaktoplysninger/betalingsoplysninger, herunder ændring af navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, kontonummer og anden relevant information. Der skal gives meddelelse uden ugrundet ophold.
4.1.2. Selv at stå til ansvar for at afhente sin Higher Self Mail, hvis den er blevet sendt til en pakkeboks eller et posthus inden afhentningsfristen.
4.2. Medlemmet får adgang til astridcecilies´ digitale tjenester via sin personlige profil, når du logger ind. Medlemmet må ikke give andre fysiske eller juridiske personer adgang til disse tjenester ved deling af login-oplysninger mv.
5. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OG KOMMUNIKATION
5.1. I forbindelse med medlemskabet vil astridcecilie behandle personoplysninger om Medlemmet. Information om, hvordan astridcecilie behandler oplysninger om Medlemmet, og Medlemmets databeskyttelsesrettigheder, findes i vores erklæring om beskyttelse af personoplysninger.
5.2. Generel information fra astridcecilie om medlemskabet vil primært blive sendt til den e-mailadresse eller postadresse, som Medlemmet har oplyst.
6. RET TIL FORTRYDELSE VED KØB AF MEDLEMSKABER OG TJENESTER
6.1 Der forekommer ingen fortrydelsesret, når først et medlemskab er købt. Det samme gælder med andre services.
6.2. Medlemskabet kan opsiges med et varsel på den løbende måned plus den efterfølgende måned.
6.2.1. For nedgradering af et medlemskab træder nedgraderingen i kraft med et varsel på løbende måned plus en måned i henhold til punkt 2.7.
6.2.2. For opgradering af et medlemskab træder opgraderingen i kraft med et varsel på løbende måned plus en måned i henhold til punkt 2.6.
6.3. Ved opsigelse af medlemskab kan der benyttes enten kontaktformularen på vores hjemmeside, e-mail til kundeservice (hejj@astridcecilie.com) eller online via «Min side».
6.4. Astridcecilie forbeholder sig ret til at foretage ændringer til Medlemsaftalen, herunder de generelle og særlige vilkår, priser og gebyrer, ligesom astridcecilie forbeholder sig ret til at foretage ændringer i medlemskabsstrukturen, tjenester og produkter. Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet i de følgende pkt. 7.6.1-7.6.7.
6.4.1. Astridcecilie forbeholder sig ret til en halvårlig/årlig prisjustering af medlemskontingentet for løbende aftaler i henhold til stigning/fald i forbrugerprisindekset uden forudgående varsling. Prisjusteringen beregnes på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset for de senest offentliggjorte 12 måneder forud for prisjusteringen.
6.4.2. Astridcecilie foretager større investeringer for at forbedre medlemmernes oplevelse, hvilket bl.a. kan omfatte ansættelse af mere personale, opdatering og/eller hvis ekstra ydelser tilføjes. Dette vil det blive udsendt informationer ud om til Medlemmet.
6.4.3. Som følge ændringer til skatte-, afgifts-, og momslovgivning.
6.5. Astridcecilie har ret til at spærre medlemskabet i en bestemt periode, eller opsige Medlemsaftalen med øjeblikkelig virkning, hvis Medlemmet væsentligt misligholder Medlemsaftalen. Væsentlig misligholdelse omfatter bl.a. følgende:
6.5.1. Manglende betaling af månedligt medlemskontingent, andre gebyrer og afgifter på trods af inkassovarsel eller anden for form påmindelse.
6.5.2. Ikke uvæsentlig misligholdelse af Medlemmets forpligtelser i henhold til punkt 4, herunder at Medlemmet undlader at reagere på en skriftlig eller mundtlig advarsel fra astridcecilie.
7. ANSVARSBEGRÆNSNING, LOVVALG, TVIST OG VÆRNETING
7.1. Astridcecilie er ikke ansvarlig for hindringer eller begrænsninger, som reducerer astridcecilies´ services til Medlemmet, når forholdet ligger uden for vores kontrol, og astridcecilie ikke kunne forudse eller overvinde konsekvenserne af forholdet, såsom krig, optøjer, strejke, epidemier, pandemier, embargoer, påbud eller anbefalinger fra myndigheder, som astridcecilie enten er forpligtet til eller vælger at følge, mv. (force majeure).Medlemmet kan således ikke ophæve medlemskabet i den pågældende periode, men Medlemmet kan opsige medlemskabet på almindelig vis.
7.2. Medlemsaftalen er underlagt dansk lov.
7.3. Medlemmet kan tillige klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet ved Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg på www.naevneneshus.dk.